
Flytbart og skalerbart

Sundt indeklima med
naturlige materialer

Økonomisk frihed
og mere tid
______
"Vi tror på, at de huse, vi bor i, danner rammerne for vores liv. Derfor bygger vi huse, der giver mere frihed, med sundhed og bæredygtighed for øje."

Konceptet
GroHus er et fleksibelt og skalerbart hjem, der kan følge dig gennem hele livet og tilpasses dine behov, uanset hvor du ønsker at bo. Huset kan gro, udvides eller reduceres i takt med livets skiftende faser og dine ønsker.
Huset har gennemtænkte løsninger til velindrettede kvadratmeter, som tager højde for lysindfald, rummelighed og funktionelle rum. At bo småt behøver ikke at gå på kompromis med livskvalitet, komfort og velvære, tværtimod. Vi ønsker at skubbe til den måde vi lever og bor på og give mulighed for at leve et liv med rum til mere leg og mere nærvær.



Huse med materialer fra det, der gror
Når det kommer til bæredygtighed, så tænker vi 100% kompromisløst. Naturlige, åndbare og sunde kvalitetsmaterialer hele vejen igennem, som går hånd i hånd med tekniske løsninger, der reducerer forbrug til et absolut minimum.
For os skal bæredygtighed tænkes holistisk. Sundhed og trivsel er lige så vigtigt, som CO2 regnskab, for at vi kan leve bæredygtige liv i balance.

Økonomi
og frihed
Vores ønske er at placere økonomi i en bredere helhedsforståelse, der inkluderer boligpriser, driftsomkostninger, forbrug, tid og frihed. Vi vil skabe rammerne for dig der gerne vil starte et liv med mindre forbrug med tid til de nære værdier, mere ro og balance på både den økonomiske, familiemæssige og arbejdsmæssige front.


Vores process
Vores proces omfatter alle faser indtil nøglefærdigt hus. Det betyder, at vi er din eneste kontakt gennem hele projektet, hvilket gør kommunikationen enkel og problemfri. Vi sikrer fuld kontrol over byggeprocessen, og vores huse bygges lokalt på Djursland i tæt samarbejde med dygtige arkitekter, ingeniører og håndværkere. Husene bygges indendørs på fabrik under kontrollerede forhold, som sikrer en optimeret proces og dermed et billigt byggeri i høj kvalitet hver gang.