
"Vi i Grohuse har en klar vision om at styrke fællesskabsorienterede boformer. Vi tror på en fremtid, hvor fleksible og skalerbare mindre boliger skaber plads til gode fællesrum, deleøkonomi og stærke sociale fællesskaber."
Vi arbejder løbende med udvikling af bofællesskaber – blandt andet i Granslev Landsby i Favrskov Kommune og i Feldballe Seniorbofællesskab i Syddjurs Kommune.
​​
Sammen med Feldballe Seniorbofællesskab er vi blevet udvalgt til projektet Grøn Boligrotation, et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit.
Projektet har til formål at skabe flere seniorvenlige boliger, etablere sunde flyttekæder og styrke fælleskabet i landsbyer som Feldballe
Granslev Grofælleskab


I samarbejde med Farskov Kommune, Aarhus Universitet og engagerede ildsjæle fra Granslev landsby arbejder vi mod et visionært bud på, hvordan livet i landsbyerne kan bevares og styrkes. Vores vision bygger på en fleksibel flyttekæde, hvor ældre kan flytte til mindre, vedligeholdelsesvenlige boliger og stadig blive en del af deres landsby og eksisterende fællesskab.
Inddragende designproces

Vi arbejder på at designe, projektere med helhedsorienteret udvikling af bæredygtige bofællesskaber. Vi har stor erfaring med inddragende brugerprocesser, hvor vi sammen kortlægger behov, idéer og drømme. Denne proces understøttes gennem brug af modeller, situationskort og tæt dialog mellem brugerne og vores arkitekter, så vi skaber løsninger, der er tilpasset til fællesskabets behov og visioner.

Transformation:
Fra lade til Fælleshus
Vi arbejder også aktivt med at integrere den eksisterende bygningsmasse som en del af fællesfaciliteterne og fælleshusene, med fokus på at bevare og transformere så meget som muligt. I Granslev har vi undersøgt, hvordan den eksisterende lade kan omdannes til et centralt samlingspunkt, der både kan fungere som fælleshus, værksteder og andre fællesfaciliteter.
